Herfra din verden går

Hofteleddets muskler og bækkenbunden er tætte naboer og påvirker hinandens daglige virke. Hoftebøjerne hæfter til rygsøjlen lige under ribbenene. Hoftebøjerne, også kaldet iliopsoas gruppen, fortsætter ned på indersiden af hofteskålen, gennem lysken ned til lårbenet .

 

Forestil dig musklerne som en snor; den ene ende sidder fast på ryg og bækken, den anden på lårbenet. Forkortes snoren, løftes lårbenet frem og op. Omvendt, står benet fast og forkortes snoren, trækkes bækken og ryg frem. Uagtet hvordan musklen trækker sig sammen, vil der ske en bøjning i lysken; hofteleddet.

 

Mange kvinder oplever forkortede iliopsoas muskler; det kan være begge sider eller ensidigt. Stram Iliopsoas kan give en permanent bøjning i lysken, eller bare i den ene side, hvilket kan give en skævhed i bækkenet.

 

Når vi fx går, bevæger hoftepartiet sig. Bækkenbunden følger automatisk med, fordi den aktiveres ved bevægelse. Står bækkenet forkert, vil bækkenbundens muskler blive påvirket. Bækkenbunden sidder jo fast på bækkenet, og står det forkert, kan det resultere i bækkenbundsproblemer.  Er der omvendt en skævhed i bækkenbunden, fx hvis du er meget stram i den ene side, kan det resultere i bækkenskævhed.

 

Er dine muskler spændte, så prøv at bevæge området, gerne rytmisk, så der kommer god blodgennemstrømning.

 

(Dagens artikel er lavet i samarbejde med Micala Bendix, læs mere her)

21 knibedage

der vil ændre dit underliv. Få gratis øvelser, tips mm her:

 

 

Tilmeld dig

Åbn - Luk

Se dagens øvelse

Sexy og knibsk på de høje hæle

Dagens fluff

X

Tillykke

Du har nu lavet knib eller mere