Uvelkommen afføring

Alt for mange kvinder går og holder på deres afføring, fordi det ikke lige passer nu. Resultatet bliver hårdere og hårdere afføring. Sidder de til og med forkert på toilettet og ikke får afføringen, ud er det samme sag.

 

Timing er alt - gå når du skal - sid som du skal!

 

Lidt om tarm systemet:

Tarmsystemet er afhængig af regelmæssige måltider og regelmæssige tømninger. Undertrykker vi dette, undertrykker vi vores tarms naturlige rytme, og tarmens funktion nedsættes. Resultatet bliver en besværet og til tider mangelfuld tømning.

 

Tarmens rytmiske bevægelser fører indholdet gennem tyktarmen og videre i endetarmen. Endetarmen udspiles, og sender en besked om trang til afførng. Denne afføringstrang er til en vis grad mulig at undertrykke ved at knibe godt sammen i bækkenbunden, men ikke nødvendligvis en god idé, hvis du har mulighed for at gå på toilettet.

 

At sidde på toilettet

Tarmen knækker lidt på det sidste stykke af endetarmen fordi halebenet krummer ind under sædet. Det er derfor vigtigt, når man sætter sig på toilettet, at skubbe enden bagud – tænk på at løfte halebenet lidt op og overkroppen lidt frem. Fødderne skal være godt plantet i gulvet gerne lidt hævet på en skammel, så knæ er løftet lidt op. Tænk på vores naturlige sidde stilling. Så afslappes bækkenbunden, og maven er fri til at presse lidt til. Sid ikke for længe; det giver bare hæmorider.

 

Toilet-øvelsen

Den naturlige stilling kan trænes således: Sid på en stol og slap af. Hvis du har svært ved at bøje i hofteleddene, kan du evt. placere en skammel under fødderne. Forestil dig at stolen er et toilet og prøv at mærke halebenet. Ret ryggen og svaj i lænden. Læn nu kroppen en anelse fremover og lad halebenet ”stritte bagud”. Sådan sidder du korrekt.

 

SÅDAN OPSTÅR HÅRD MAVE

Forstoppelse defineres som træg, hård eller sjælden afføring. Problemet er omfattende og kan føre meget ubehag med sig. De hyppigste forklaringer på generet afføring er:

 

 

  • Uregelmæssige afføringsvaner; fx hvis man går og holder sig unødigt.
  • Forkert kost; – det optimale er at indtage 20-30 gram vandopløselige fibre, det kan være grøntsager, havregryn, bælgfrugter.
  • Hverken for lidt eller for meget vand; tarmen skal bruge noget vand for at sende afføring af sted, men for meget væske kan også give meget løs afføring.
  • For lidt fysisk aktivitet; motion hjælper tarmene til at arbejde afføring gennem tarmen, så en gå tur med sving i armene kan hjælpe afføring på vej.
  • Lægemidler kan give forstoppelse. Nogle medicintyper hindrer tarmens funktion, og afføringsmiddel givet til de forkerte kan have en helt modsat effekt.

 

Hård mave er ødelæggende for bækkenbunden

 

Tal med din læge, hvis du har hård mave.

 

(Dagens øvelse er lavet i samarbejde med Signe Harpelunde, læs mere her)

 

 

21 knibedage

der vil ændre dit underliv. Få gratis øvelser, tips mm her:

 

 

Tilmeld dig
X

Tillykke

Du har nu lavet knib eller mere